Recepter

Receptfornyelser foregår bedst via sundhed.dk eller appen Medicinkortet. På appen Medicinkortet kan du se, hvor mange åbne recepter, du har på hvert lægemiddel. Du kan anmode om receptfornyelse ved at swipe.

Hent appen Medicinkortet til din telefon

Hent Medicinkortet i App Store
Hent i Google Play

Du kan også ringe til lægen

Ønsker du ikke at benytte Sundhed.dk eller appen Medicinkortet, kan du ringe til din psykiater. Når dit psykiaterforløb er afsluttet, overtager din egen læge receptfornyelser.

Aktive patienter kan ringe til deres egen psykiater på det udleverede telefonnummer. Telefontiden er mandag til torsdag mellem kl. 8 og 8.30. Det er også muligt at ringe til sekretæren i den almindelige telefontid mandag til torsdag mellem 11 og 13.

Særligt ved ADHD-, sove- og beroligende medicin

Bemærk at en række lægemidler herunder ADHD-medicin, sove- og beroligende medicin af Sundhedsstyrelsen er pålagt særlig udlevering. Man skal derfor købe hele receptens indhold på en gang, da den derefter nulstilles. Vær særligt opmærksom på, om du har nok medicin op til ferie og helligdage, hvor klinikken er lukket.