Sundhedskortet
Sundhedskortet er en nyttig app at have på sin mobil. Så har du altid dit sundhedskort med dig. Har du børn, kan du også have deres sundhedskort på din telefon. Når du besøger Psykiaterne Mark & Astrup, kan du registrere dig ved at bruge appen. Du kan selvfølgelig også registrere dig med dit fysiske sundhedskort.
Registrering hos psykiaterne Mark & Astrup
Når du ankommer til klinikken, skal sundhedskortet registreres ved at scanne stregkoden med kortlæseren i venteværelset.
- Når du scanner sundhedskortet, registrerer vores system, at du er ankommet. Så kan vi se, at du er klar til at blive kaldt ind.
- Når kortet er scannet, kan den offentlige sygesikring se, at du har været på klinikken og behandlingen bliver honoreret.
Medicinkortet
Appen Medicinkortet er rigtigt god at have på sin telefon, hvis man får medicin. Du kan se din aktuelle medicin registreret på Fælles Medicinkort af en læge eller speciallæge. Med appen kan du anmode lægen eller speciallægen om fornyelse af de fleste recepter.
Min læge
Min Læge-appen giver dig nem adgang til din praktiserende læge og oplysninger omkring dine aftaler, prøvesvar, vaccinationer m.m.
I appen finder du:
- Din læge: Se adresse, kontaktoplysninger, åbningstider og ferieafløser
- Lægevagten: Ring til lægevagten i din region (uden for lægens åbningstid)
Min sundhed
MinSundhed er udviklet til voksne borgere, der ønsker overblik over og let adgang til sundhedsvæsenet og deres helbredsoplysninger.Appen fremviser et udvalg af dine personlige helbredsoplysninger, som også kan findes på sundhed.dk. Hvis du har fuldmagt til at se helbredsoplysninger for en pårørende, vil du også kunne se din pårørendes helbredsoplysninger i appen. Det er ikke muligt at se børns helbredsoplysninger i appen.